håndværk

Et håndværk

For os er rengøring et håndværk, som vi sætter en ære i at levere til vores kunder. Vores arbejde bygger på fire grundværdier, der bunder i, at vi vil drive forretning, som ”dengang far var dreng”. Med den ordentlighed, tillid og grundighed, der hører med.

Sådan blev vi til RENO2

Historien om RENO2 er historien om en iværksættervirksomhed, der blev bidt af en gal miljøbacille.
Måske kommer du til at læse et andet sted her på siden, at vi vover at kalde os et af Danmarks mest miljøvenlige rengøringsselskab. Hvorfor kan du læse mere om her.

Vi startede som en håndfuld iværksættere med vidt forskellig baggrund i 2009 med to ambitioner: At drive virksomhed på en måde, som ”dengang far var dreng” med alt, hvad det medfører af ansvarlighed og ordentlighed. Og at gøre det så miljømæssigt ansvarligt, som det var muligt. Kort sagt, Vi tror på godt håndværk.

Mens det første har fulgt os lige siden, har det andet været en rejse – og er det stadig.

I 2009 var hybridbiler i deres vorden, Tesla havde ingen hørt om, og bionedbrydelige rengøringsmidler var nærmest umulige at opdrive. Vi ynder at sige, at vi tænkte miljø, før det blev smart (eller nemt). Til gengæld var det sjovt!

Hurtigt tog det fart. Undervejs tilbragte vi mange og lange timer i selskab med Forbrugerrådets kemieksperter, hvor vi nørklede dokumentation, tal og rigtig meget andet, der ledte os videre i jagten på det mest miljørigtige alternativ.

Siden er nye partnerskaber kommet til, mens andre er draget videre. Vi har udvidet kredsen af både medarbejdere og leverandører, men at drive forretning som ”dengang far var dreng”, det gør vi stadig.

Siden 2018 har partner og direktør Jacob Levin Svendsen tegnet vores ansigt udadtil og står i spidsen for vores 150 dedikerede medarbejdere. Det er også ham, der altid er med på sidelinjen – uanset om du er ny kunde eller har været med os hele vejen.

REN02 fortæller rigtig gerne endnu mere – og du må gerne sige fra, hvis det bliver for nørdet! Det er vores håndværk.

Ære i at levere kvalitet

Det handler både om faglig stolthed, men også om det enkle faktum, at vi ikke sælger en engangsydelse. Som kunde skal du være tilfreds, hver gang, vi har gjort rent. Derfor besøger vores kvalitetschef jer dobbelt så ofte, som I er vant til. Ikke fordi vores medarbejdere er mere sløsede, men fordi vi sætter en ære i at levere kvalitet hver gang.

Faste forhold baseret på gensidig tillid

Når det kommer til kunderelationer, er vi til faste forhold baseret på gensidig tillid. For at gøre os fortjent til din tillid, følger vi nogle enkle regler: RENO2 holder, hvad vi lover. Vi rådgiver i stedet for at sælge. Og vi opfører os fair og rimeligt hele vejen igennem. Det gælder ikke kun i forhold til vores kunder, men også til vores medarbejdere.

Vi vil lære vores kunder at kende

Vi er oprigtigt interesserede i at lære vores kunder at kende. Det er der en simpel forklaring på: Vi tilbringer det meste af vores arbejdstid hos jer. På den måde bliver kunderne en slags kolleger – derfor har vi også plads til et glimt i øjet og et smil på læben. Og så må du også gerne tage det som udtryk for, at vi investerer i langvarige kundeforhold.

Rent i mere end én forstand

Når vi gør rent, skal der være rent i mere end én forstand. Vi tør godt sige, at vi er et af Danmarks mest miljøvenlige rengøringsselskaber, og vi tænker miljøet ind i alt, hvad vi gør. Det gør vi ikke for at leve op til nogle krav i en mærkningsordning. Det gør vi, fordi vi ikke kan lade være, og det er vores håndværk.